Læs her kort om Nordvestjysk Fjordkulturs historie:
 

Nordvestjysk Fjordkultur,
NFK, et Kystkulturcenter.
Fra idé til virkelighed
                           af Inga Pajbjerg.

Vi er i slutningen af februar, år 2010. Og det er hundekoldt.
Jeg har lokket Ole Olsen og Bent Gandrup til at møde mig på FjordKulturen til en kop kaffe og et rundstykke. De har lovet at fortælle om dengang i 1994, da de to gik og baksede med en idé om at skabe et godt sted at viderebringe den ægte fjordkultur:

"Det skulle være et sted hvor man kunne opleve bådebyggeren, rebslageren, smeden, slæbestedet og en museumsbygning", sagde Bent. Og Ole tilføjede: "Man kunne også se for sig en træskibshavn med Marilyn Anne som det store trækplaster".

"Efterhånden kom der ”kød” på skelettet, i 1995 har man en arbejdsgruppe, bestående af Ole Olsen, Bent Gandrup, Algot Øhlenschlæger, Erik Krarup (erhvervschef i Struer Kommune) og Torben Frederiksen, Havnemesteren.
Man sender en ansøgning til Indenrigsministeriet, og får bevilliget 100.000,- kr. til en forundersøgelse. F.N. Tegnestue laver tegningerne, Ole laver alle modellerne og i 1997 er man så klar til at forelægge projektet for Kommunen. Hele herligheden vil løbe op i ca. 30 milllioner kr. Alle er begejstrede, og gruppen har nu fået endnu et par medlemmer, nemlig Torben Holm, Struer Museum og Lars Rudolf, skoleinspektør i Tvis".

"Den 14.maj 1998 er der stiftende generalforsamling for foreningen ”Nordvestjysk Fjordkultur”.
Den første valgte bestyrelse så sådan ud: Bent Gandrup, Ole Olsen, Algot Øhlenslæger, Anders Røjbæk og Torben Fredriksen. Suppleanter blev: Niels Møller og Lars Rudolf. Det var foreningens fornemste opgave at ”arbejde for bevarelse  og udbredelse af kendskab til kyst- og fjordkulturen, især i Nordvestjylland".

"Det er et stærkt hold. Men trods alle forventninger sker der ikke rigtigt noget. Det ser ud som om Struer Museum vil styre hele projektet alene. Yderligere har museumsdirektøren kastet sig ud i et projekt med bevarelse af jernbanehistorien. Og det går altså ikke tilsammen. Så kommunen beslutter at der fra nu af er tale om et privat kulturprojekt for Fjordkulturens vedkommende.."

Jeg skænker lidt mere kaffe op, nu kører det. De to er ved at være varmet op. Dejligt.

"Det trækker ud med tilsagn om at få lov at bruge bygninger på havnen".

"Der sendes brev efter brev til kommunen. Dels for at få lov at leje arealet ”Trekanten” (ved lystbådehavnen) til Kystkulturcentret, dels om brugen af lagerbygningen på havnen til klublokaler, som sidst har været brugt af Park&Vej under Struer Kommune".

"Men så, i 2000, får gruppen endelig tilladelsen.
Bent står nu med nøglerne til en lagerbygning, der er i en noget miserabel forfatning. Der er huller i taget og der er pivutæt. Men det er stort og har en atmosfære der tiltaler gruppen. Her er plads til flere både under tag på en gang. Pakhuset, Havnevej 6.
Og der følger 25.000,- kr. med til det først års husleje.
Efter nogen snak frem og tilbage, siger man ja tak".

Fortsættelse i næste kolonne efter fotografiet af Julie Petersen på "den skrå Limfjord".

Nogle gange er det op ad bakken. Såvel med søsætning af et godt projekt (NFK) som med sejlads (Julie P på den skrå Limfjord).

NFK, et kystkulturcenter.
Fra idé til virkelighed.
Fortsættelse fra forrige kolonne......

"Nu skal huset gøres brugbart. Hullerne i taget bliver udbedret, den værste træk bliver stoppet og Poul Jensen laver alle filebænke og en stor del af det faste inventar i værkstederne. Der kommer maskiner ind, både i snedkerværkstedet og i smedjen. En esse har Arne Bach også skaffet. Og der knytter sig en historie til hver eneste maskine".

"I 2001 afholder Ole et kursus i at bygge både. Det er under et af oplysningsforbundene. Det giver en masse opmærksomhed og medlemstallet stiger støt. Nu er der ca. 70 betalende medlemmer".

Jeg må lige stoppe dem lidt, der er et spørgsmål jeg må ha´ svar på: ” Hvordan opstod idéen til det logo du har lavet, Ole ”?

”Det var også i 2001. Man udskrev en konkurrence og jeg gik og funderede over emnet. Næsten alle andre havde noget ned sejl og både på vandet. Det var noget andet jeg ville. Så kom jeg til at tænke på, at alle der færdes på fjorden kommer i kontakt med bøjer, enten skal de passeres, bruges som vendemærke eller man skal bare være opmærksom på hvor man har den. Og så er der mågen. Den hører da naturligt med til fjorden. Og dermed også fjordkulturen. Ja, og så fik jeg det ned på papir og det blev valgt som NFK´s logo.”

I dag er der gang i ”Kulturen”.
Man er kommet så langt, at Fjordens Dag er blevet til en tradition. Den kan samle mellem 80 og 100 interesserede træskibssejlere fra stort set hele Limfjorden og endda fra både øst- og vestkysten.

I 2002 lykkedes det den daværende formand at få NFK på den kommunale finanslov. Det betød at økonomien var stabil, der skulle ikke ruttes med pengene, men det så fornuftigt ud.

Nu råder NFK over 4 sjægte, 1 drivkvase og en lodsbåd. Der bliver flittigt sejlet træningsture, og de tre store kapsejladserne, Venø Rundt fra Venø, senere fra Humlum, RorCup på Jegindø og den sidste i sejlsæsonen VM i Hjarbæk.
 
NFK er efterhånden godt kendt. Både i sjægte kredse, men også i andre sammenhæng. Bl.a. bliver der gjort et stort arbejde af klubbens medlemmer i forbindelse med den store kapsejlads LimfjordenRundt.

Tiden flyver i hyggeligt selskab, og vi er nået dertil hvor Ole og Bent mener at jeg kan læse mig til resten. Ole har taget en stak af de dokumenter med, fra da det hele var på tegnebrættet. En masse avisudklip fylder nogle huller ud, og så måtte jeg lige ringe nogle gange for at følge op på et par ting.

Nu har jeg kogt 16 års historien ned til et minimum, og synes faktisk der er stof til en klubaften med fortælling om ”dengang vi blev til”.