Der blev valgt en stærk bestyrelse – hvoraf nogle stadig er med. Men trods alle forventninger skete der ikke rigtigt noget. Det så ud som om Struer Museum ville styre hele projektet alene. Yderligere havde museumsdirektøren kastet sig ud i et projekt med bevarelse af jernbanehistorien. Man kunne ikke klare begge projekter på en gang, så kommunen besluttede, at projektet med fjordkulturen fra nu af skulle være et privat kulturprojekt. Man henvendte sig derefter til kommunen for at få lov til at bruge nogle bygningerne på havnen. Men det trak ud med tilsagnet om at få lov til det. Derfor sendte man en ansøgning til kommunen, om at få lov at leje arealet ”Trekanten” (ved lystbådehavnen – sejlhusene ) til Kystkulturcentret, ligeledes om brugen af en lagerbygning på havnen til klublokaler. Bygningen havde sidst været brugt af Park&Vej under Struer Kommune. I 2000, får man endelig tilladelsen. Der fulgte 25.000,- kr. med til det først års husleje. Efter nogen snak frem og tilbage, sagde man ja tak til tilbuddet. Nu fik man endelig nøglerne til Pakhuset - Havnevej 6.

Lagerbygningen var i en noget miserabel forfatning. Der var huller i taget, og det hele var piv utæt. Men det var stort og havde en atmosfære, der tiltalte foreningen. Her var plads til flere både under tag på en gang.

NFK - et kystkulturcenter fra idé til virkelighed

Huset skulle gøres brugbart. Hullerne i taget skulle udbedres, den værste træk blev stoppet. Der blev lavet filebænke og en stor del af det faste inventar i værkstederne. Der kom maskiner ind, både i snedkerværkstedet og i smedjen. Der blev fremskaffet en esse. Der knytter sig en historie til hver eneste maskine.

I 2001 afholdt bådebygger Ole Olsen et kursus i bådebygning. Dette skete under et af oplysningsforbundene. Det gav en masse opmærksomhed og medlemstallet steg støt. Nu var der ca. 70 betalende medlemmer. I 2001 udskrev man en konkurrence om et logo. Valget faldt på et logo med en bøje, da alle der færdes på fjorden kommer i kontakt med en bøje, der enten skal passeres, bruges som vendemærke eller man skal bare være opmærksom på, hvor man har den. Der er også en måge med. Mågen hører da naturligt med til fjorden. Og dermed hører den også med i fjordkulturen.

I 2002 lykkedes det den daværende formand at få NFK på den kommunale finanslov. Det betød at økonomien var stabil, der skulle ikke ruttes med pengene, men det så fornuftigt ud.
I 2010 rådede NFK over 4 sjægte, 1 drivkvase og 1 lodsbåd. Der blev flittigt sejlet træningsture og udflugter, samt kapsejladserne, Struer Bugt Kapsejlads og VM i Hjarbæk.

Da vi til stadighed arbejder med bevarelsen og brugen af de klinkbyggede både, fik vi på nordisk plan en stor anerkendelse, da vi i december 2021 kom med på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv repræsenteret ved klinkbygningstraditionen.

Den klinkbyggede båd er en særlig bådtype med en skrogkonstruktion, hvor plankerne i skroget overlapper hinanden. Bådtypen har eksisteret i mere end tusind år, og den er en vigtig del af den nordiske kystkultur og kulturarv. UNESCO har i 2021 anerkendt klinkbådstraditionen som ”immateriel kulturværdi” for klinkbådsmiljøerne i Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge, Sverige og Åland.

Den Nordiske Klinkbådstradition

Det er vi utroligt stolte over. Og vi arbejder ihærdigt på at leve op til kravene.

NFK er efterhånden godt kendt. Både i sjægte kredse, men også i andre sammenhæng. Bl.a. bliver der gjort et stort arbejde af klubbens medlemmer i forbindelse med den store kapsejlads Limfjorden Rundt, hvor vi sejler paradesejlads i havnen for de mange besøgende gæster på kajen.