Tilbage til NFK's både
Nordvestjysk Fjordkultur's både
Julie Petersen, L 54
Vedligeholdelse 2023 - 2024:
- Dæksfuger efterses
- 2 stk. fortøjningsklamper på agterdæk
- Linolie behandling under dørkpladerne og op ad indersider af fribord
- Skrog under vand udvendig, gives en blanding af linolie og Gori 22 (9:1 dele)
- Sprydsejl repareres (og forstørres) ved for- og topliget med ny og bredere bane, inkl. UV-beskyttelse
- Ny topsejl og topsejlsstage
- Arbejde med klamperne på masten, fokkefald bliver ”fanget”
- Dørkpladerne låses i siderne i stedet for på midten og ny fodstøtte til dørkplader
- Regulator til el- pumpe monteres
- Ændring af rorstang, kan ikke skubbes bagud
- Kølbjælken forlænges bagud
- Toft foran i båden skal låses på plads
- ”Mand over bord” udstyr om bord (fiskenet, kasteline?)
- Normal vinter- og forårsklargøring (rengøring, evt. lakering og malerarbejde)
Tovholder:
Ronni Skram Jensen
Mobil: 2552 2510
Båden's data:
Bådtype: Limfjordsbåd
Længde: 6,80 m ~ 22 fod
Bredde: 2,20 m ~ 6,6 fod
Dybgang: 0,65 m ~ 1,9 fod
Sejlareal: 12,5 m² + 7,7 m²
Sejlnr.: L 54
Vægt: 900 kg
Årgang: 1985
Bygget hos: Amts Ungdomscenteret i Holstebro
Ejer: Nordvestjysk Fjordkultur
Julie Petersen i kapsejladsen Venø Rundt.
Julie Petersen ved Strandbjerggaard
"Julie Petersens" historie
Båden Julie Petersen er en sjægt, bygget efter de originale tegninger af sjægten Lilly som blev bygget på Fur i 1902 (jfr Christian Nielsens bog Danske Bådtyper, Skib Forlag, side 73. Lilly: længde 6,59m, bredde 1,91m, dybgang 0,55m). Derfor er Julie Petersen en kopi af de både, limfjordsfiskerne brugte til deres fiskeri.
Båden er i 1985 bygget af brugerne på Amtsungdomscentrets Bådebyggeri i Holstebro under kyndig vejledning af Tut Jessen og Bent Gandrup. Bådens data: Længde 6,60m, bredde 2,20m og dybgang 0,65m. Båden er sprydstagsrigget med storsejl, topsejl og fok. For at gøre den nye limfjordsjægt til en stabil ungdomsbåd (modsat Lilly, som var en livlig sjægt) blev bådens bredde forstørret med 0,30m; fra 1,90 til 2,20m. Herudover fik den lagt en støbt blybjælke i kølpartiet (10cm større dybgang end Lilly).
I 1986 stod båden færdig. Den skulle selvfølgelig navngives. På Amtsungdomscentret havde man et meget nært samarbejde med Centret for Folkemusik i Hoager. Derfor valgte man at opkalde båden efter en af sangerinderne der havde tilknytning til Folkemusikhuset i Hoager - nemlig Julie Petersen. Hun var mormor til troubaduren Benny Holst. Han navngav båden og var også med på dens jomfrusejlads, da han på dette tidspunkt ofte besøgte Amtsungdomscentret.
Kvinden Julie Petersen var hjemmesyerske i København. Hun sang ofte, når hun syede. Hun havde et rigt repertoire af gamle sange - nemlig middelalderballader, skillingsviser, revyviser til de sørgelige som "Krybskyttevisen" og "I en sal på hospitalet". Det var sange, som blev en del af barnebarnet Bennys musikalske fundament. Han voksede nemlig op hos sin mormor Julie Petersen. "Hun var min jukebox", som han senere udtrykte det. Vi kender vel bedst hans hyldestdigt til hendes 75 års fødselsdag d. 17. april 1976 - Sangen om ”Julies sprog”. Sangen blev senere udgivet i sangværket ”Bedstemor med slag i”, Hoager 1977. Melodien er oprindelig Julie Petersens version af skillingsvisen ”Bag Rhinens klipper, ved Rhinens strand”.
Julies sprog
Melodi: Benny Holst - Tekst: Benny Holst
Fast som en klippe og bred som en strand,
vild som en brænding i kog
I: fri som fuglenes flugt over land,
sådan er Julies sprog :I
Engang fløj det frejdigt fra mund til mund,
enhver ku' benytte det frit
I: det gjalded' fra sø og i grønne lund,
fortalte om godt og skidt :I
Hvis du var sorgfuld og modløs og træt,
så var en sang ej for god
I: måske blev dit sind aldrig lyst eller let,
men sproget var det du forstod :I
Det sprog stjal man fra os og gav os en snak,
linien var sløret men klar
I: det er lettest at holde et folk i skak,
som slet ingen sange har :I
Det sprog Julie ejer som ku' være vores,
var vi med til at brække itu
I: vi er fremmed' for hinanden det er vores kors,
vi raver i blinde nu :I
Men midt i alt mørket der brænder et lys,
en ild som aldrig dør hen
I: det sprog vi har talt trænger til at fornyes,
vi må lære det gamle igen :I